For cirka en måned siden blev vores kaffemaskine fjernet fra køkkenbordet og deponeret i skabet oven over tørretumbleren. Det var ikke mig selv, der fjernede den (det var min kone), men jeg føler mig ikke desto mindre skyldig, fordi jeg bare passivt så til. Set i bagklogskabens lys burde jeg have flået maskinen ud af hænderne på hende og truet med separation og skilsmisse, hvis hun ikke straks satte den tilbage på sin plads, men det gjorde jeg ikke.
Men hvordan kan det gå til, at en kaffemaskine bliver forvist fra et køkken, hvor to inkanerede kaffedrikkere har deres daglige gang?
Det korte svar er ... PULVERKAFFE!
Som en slange i paradis har denne afskyelige drik sneget sig ind i min hverdag og lagt et klamt middelmådighedens tæppe over mine engang så hellige kaffestunder. I dovenskabens og nemhedens navn har jeg gjort knæfald for den frysetørrede kaffedjævel, som hviskede sit onde budskab i mit øre:
det smager jo godt nok, og så er det så dejligt nemt.
Jeg troede, jeg var fortabt, men så i dag, da jeg gik langs den hyggelige Stokbrogade i Hjørring, blev min næse pludselig forført af en helt fantastisk duft. Til at starte med var jeg ikke i stand til at identificere duften, men så begyndte min underbevidsthed at omforme den til små glimt i min hukommelse: billeder af dejlige hyggestunder med familie og venner, en god bog i lænestolen, varme og glad energi.
Som en blid hånd (for)førte denne liflige duft mig ind igennem en butiksdør, hvor jeg blev taget godt imod af en asiatisk udseende herre, som kunne forklare mig, at duften kom fra hans særlige kaffeblanding, som stod og malede i den store kaffekværn i butiksvinduet. Jeg bad ham straks om at fylde en pose til mig, hvorefter jeg cyklede hjem i en fart, som jeg troede kun var epofyldte cykelryttere forundt. Jeg havde knap fået smidt overtøjet, inden jeg rev den forviste kaffemaskine ud af skabet og geninstallerede den på dens retmæssige plads på køkkenbordet.
Og så bryggede jeg min første rigtige kop kaffe i umindelige tider. Da maskinen begyndte at sprutte og dermed fortælle mig, at nu var kaffen snart klar, begyndte det langsomt at gå op for mig, at jeg faktisk savnede en rigtig kop kaffe. Og det var nærmest med dirrende spænding, at jeg satte kruset til munden ... og drak den hidtil bedste kop kaffe i mit liv!
I det øjeblik gik det for alvor op for mig, hvor meget jeg havde savnet det - hele det ritual, som brygningen af en god kop kaffe i virkeligheden er: lyden af den spruttende kaffemaskine; duften, aromaen og smagen af en god kvalitetsbønne. Den frysetørrede kaffedjævel havde fået mig til at glemme, at kaffedrikning bør være en multisensorisk oplevelse, der kæler for alle menneskets sanser, og ikke bare et spørgsmål om at få kylet mængder af koffeinholdig sort væske ned i svælget.
Jeg har en mission, og den er todelt. Først og fremmest en
indre mission, der handler om, at jeg, Lars Bo Hansen, aldrig mere skal gøre knæfald for den frysetørrede kaffedjævel, for dertil er livet for kort og dyrebart. Jeg håber også, at andre vil lade sig inspirere af mit eksempel, for alt for mange danskere drikker lort og ved ikke, hvad en god kop kaffe er. Det er jeg heller ikke sikker på, jeg selv ved, men det er netop det, anden del af min mission, handler om; nemlig jagten på den gode kop kaffe.
I dag blæste jeg jagten i gang ved at bestille rå kaffebønner af mærket "Etiopien Mocca Sidamo," som vistnok skulle være en ganske hæderlig bønne. Det er så min plan selv at riste mine kaffebønner. Jeg læste nemlig et sted, at kaffebønner allerede begynder at miste smag og aroma tre dage efter ristning, og at det i Danmark er tilladt at sælge kaffe op til to år efter ristningen. Dette siger mig, at jeg endnu ikke har fået mit livs kop kaffe.
På denne blog vil jeg skrive om mine kaffeoplevelser, om min jagt på den gode kop kaffe og om min kamp mod kaffekætteriet, som har indtaget dansk kaffekultur. Mit håb er at inspirere og også gerne skabe debat om kaffe og god kaffekultur. Jeg er bestemt ikke nogen barista, men mit håb er at lære så meget som muligt om denne ædle drik. Derfor håber jeg, at I, kære læsere, vil bidrage med jeres viden og holdninger, så vi sammen kan kæmpe for den gode kop kaffe.
