Første ristning

Så har jeg ristet min første portion bønner, og jeg kan konstatere, at der stadig er et stykke vej igen, inden jeg kommer til at opleve mit livs kop kaffe. Den smagte ikke helt, som jeg havde troet, langt fra den smagsorgasme, jeg havde sat næsen op efter. Jeg syntes faktisk den smagte mistænkeligt meget af Merrild, som bestemt ikke hører til blandt mine favoritter.

Jeg havde egentlig tænkt mig at riste i ovnen, men besluttede mig for at bruge en støbejernspande i stedet, fordi min ovn ikke varmer jævnt. Jeg skruede helt op for varmen under panden, og det skulle jeg nok ikke have gjort. Jeg tænkte, at jeg kunne nedjustere varmen, hvis det blev for varmt, men der tog jeg fejl, for når en støbejernspande først er varm, bliver den ikke koldere, bare fordi man skruer ned for blusset. Jeg havde tænkt mig at riste dem i tyve minutter, men så mig nødsaget til at stoppe efter et kvarter, da bønnerne var ved at blive lige vel på den mørke side. De så sådan her ud:



Som I kan se, er mange af bønnerne helt sorte. Problemet med at overriste bønner er, at man dermed brænder de æteriske olier af, som giver kaffen den gode smag, og det er jo nok det, jeg er kommet til at gøre. Det jeg vil gøre anderledes næste gang er, at jeg kun varmer op til 8/12 på kogepladen og så ellers holde temperaturen konstant. På den måde kan jeg forhåbentlig riste bønnerne, så de får den rigtige brune farve.